Hvor meget søvn skal man have? Søvn er meget vigtig for, at vi kan fungere i det daglige. Hvor meget søvn man skal have er individuelt og udvikler sig med alderen. Det vigtigste er, at du er veludhvilet, når du vågner og fungerer optimalt i løbet af dagen. Når vi sover bliver kroppen og vores sind ifølge søvneksperter genopbygget. Der sker nogle processer, der er med til at holde os sunde og raske. Vores søvn er derfor yderst vigtig for vores helbred og daglige funktion. Har du udfordringer med søvnen, er det altid en god idé at snakke med din læge for at finde ud af, hvad det kan skyldes. I løbet af dagen bruger vi en masse energi, og når vi kommer til aften bliver vi naturligvis trætte. Vi har brug for at lade op og genvinde ny energi, hvilket sker når vi sover. Er du aldrig veludhvilet, kan det være, at du skulle overveje at se på din søvn. Får du sovet nok? Sover du for meget? Sover du for lidt? Det er ikke kun mængden af søvn, der har betydning for, om du vågner veludhvilet, men det kan være et godt sted at starte. Når vi sover for lidt, kan vi opleve ekstra træthed i løbet af dagen, hukommelses- og koncentrationsbesvær samt tristhed. Det er derfor vigtigt at finde ud af, hvilken mængde søvn, der passer til en. Oplever du førnævnte symptomer, kan det i hvert fald være tegn på, at du får for lidt søvn. Hvor mange timer skal man sove? Hvor meget søvn man har brug for er meget individuelt og afhænger både af alder og muligvis også gener. Der kan også være perioder, hvor søvnbehovet er større eller mindre. Overordnet er det vigtigste, at du fungerer i din dagligdag og er veludhvilet. Hvor meget skal en voksen sove? Lige meget hvilken alder du har, er det vigtigt, at du er veludhvilet i løbet af dagen og kan fungere i din hverdag. Vores søvnbehov ændrer og udvikler sig hele livet. Som spædbarn er søvnbehovet stort, da de er i fuld udvikling og søvnen er med til at få hjernen til at følge med kroppens generelle udvikling. Efter puberteten er den generelle anbefaling fra søvneksperter, at voksne sover et sted mellem 7 og 9 timer. Det vil derfor også være det langt størstedelen af voksne mennesker vil opleve som værende den passende mængde søvn for at vågne friske og veludhvilede. Der er selvfølgelig ingen regler uden undtagelser, så der vil også være nogle der oplever at 1 times søvn mere eller mindre ikke gør den store forskel for dem. Du kan med fordel lytte til din krop og din hjerne, så du får den mængde søvn, der passer personligt til dig.