Vi guider dig i valget af din nye dobbeltdyne

Det kan være svært at vide, hvad der er vigtigt at kigge efter, når der skal købes ny dobbeltdyne. Måske er du ikke helt klar over de faglige udtryk, som forhandlerne bruger. Det kan derfor hurtigt blive uoverskueligt at gennemskue, hvad du skal kigge efter. Vi har her forsøgt at lave en guide, som skal gøre din købsproces nemmere. I denne guide omkring dobbeltdyner vil vi komme ind på nogle af de vigtigste ting, du skal kigge efter, når du kaster dig ud i at købe en dobbeltdyne.

  • Størrelse
  • Valg af fyld (dun og fiber)
  • Dynetype (sval, lun og varm)
  • Bæreevne
  • Dyne efter sæson
  • Certifikater

Dobbeltdyner

Dobbeltdyner er et populært valg blandt par. Nogle par ønsker dog stadig at have hver deres enkeltmandsdyne. Det er en smagssag, hvad man foretrækker. Er du på udkig efter en dobbeltdyne til dig og din partner, er der nogle ting, I kan overveje inden, I kaster jer ud i købet. Det er selvfølgelig også nogle overvejelser, du kan gøre dig, hvis du kigger efter en dobbeltdyne til dig selv.

  • Hvordan er jeres temperatur om natten? Både sammen og individuelt.
  • Hvor høje er I? Skal dynen være med ekstra længde?
  • Hvilken type fyld passer til jeres ønsker? Sammenholdes med temperaturen og varmekategorien på dynen.

Med en dobbeltdyne kan dig og din partner putte tæt uden at skulle bøvle med to dyner, som hele tiden går fra hinanden. I nogle tilfælde kan en dobbeltdyne være et mindre godt valg en andre. Har I en elevationsseng, kan det være uhensigtsmæssigt med en dobbeltdyne. Når den ene er jer eksempelvis hæver fodenden, vil den anden opleve, at dynen løftes, hvilket ikke er optimal. I dette tilfælde kan to enkeltdyner være løsningen. Er I derimod glade for at sove tæt og nyder godt af hinandens kropsvarme, vil en dobbeltdyne være det oplagte valg. Det er altså jeres individuelle og fælles behov og præferencer, der skal være afgørende, når I vælger dyne. Det er dog ikke kun par, der kan få glæde af dobbeltdynen. En dobbeltdyne kan også sagtens være et godt valg til dig, som sover alene. Med en dobbeltdyne får du nemlig masser af dyne at putte dig i.

Det kan være svært at finde ud af, hvilken dobbeltdyne der er den rette for dig eller for dig og din partner. Overordnet kan du/I tage udgangspunkt i følgende:

  • Ønske til dynens størrelse.
  • Vælg fyld ud fra den dyne, der har den rigtige varmekategori og bæreevne i forhold til jeres ønsker.
  • Tjek dynen for certifikater, der giver dynen et stempel af kvalitet, bæredygtighed og allergi hensyn.

Størrelse på dobbeltdyner

Dobbeltdyner fås i flere størrelser. Den mest almindelige størrelse har i lang tid været 200×200. Der er efterhånden mange, der godt kan lide at have lidt ekstra længde på deres dyne. Med den ekstra længde behøver du ikke at tænke på, om dine tæer stikker ud i løbet af natten. En dobbeltdyne med ekstra længde har typisk størrelsen 200×220 eller den helt store dobbeltdyne på 240×220. Dobbeltdyner anvendes ofte af par, og det kan derfor være en god idé at vælge størrelsen på dobbeltdynen ud fra jeres mål og præferencer. Selvom I ikke er højere end gennemsnittet, kan en dyne med længden 220 være at foretrække.

Valg af fyld

Når du kigger efter din nye dobbeltdyne, så har fyldet en stor betydning. For det første er der flere valgmuligheder inden for fyld. Det mest anvendte fyld er fiberfyld og dunfyld. For det andet er det fyldet der afgør, hvor varm eller kold dynen er, herunder hvordan dynens bæreevne er. Bæreevnen er beskrevet længere nede og omhandler dynens isoleringsevne. Denne isoleringsevne afhænger igen af fyldet. Derfor er det en god idé at vide lidt om, hvilke valgmuligheder der findes og hvilke egenskaber det forskellige fyld har.

Fiberfyld

Fiberfyld er det billigste fyld, du kan få i en dyne. Er du derfor på udkig efter en billig dyne, hvor prisen er den afgørende faktor, er en dyne med fiberfyld et godt valg. En fiberdyne efterligner dog duns egenskab til at isolere og kan på den måde være et alternativ til en dundyne. Fiberdynen kan holde til at blive vasket oftere, men en af fiberdynens ulemper er, at den ikke ventilere helt så godt som en dundyne. Derfor kan en fiberdyne føles mere varm. En fiberdyne har følgende egenskaber:

  • Effektiv til at transportere fugt væk fra kroppen.
  • Fremstillet med isolerende egenskaber.
  • En smule tung.
  • Prisvenlig.

Naturfyld som dun

En dyne med dun og fjer er ret populær. Dyner med denne type fyld er ofte dyrere, men kvaliteten er også bedre. En dundyne består typisk af både dun og fjer, og her kan det være relevant at kigge på fordelingen af de to. Fjer er nemlig tungere end dun, så hvis du ikke vil have en for tung dyne, skal du sørge for at vælge en dyne, hvor procentfordelingen er højst ved dun. Den primære årsag til, at dundynen indeholder fjer, er for at skabe mere fylde. Fjer har ingen isolerende egenskaber. En dundyne har følgende egenskaber:

  • Åndbart materiale.
  • Falder let og luftigt omkring kroppen.
  • God isoleringsevne fra naturens side.
  • Høj kvalitet.
  • Lang levetid.

Der findes forskellige duntyper, og de mest anvendte er edderdun, andedun, gåsedun og moskusdun. De her forskellige kvaliteter og findes også i forskellige prisklasser. De populæreste dyner er dem med gåsedun og moskusdun. De er både lette, luftige og har en høj isoleringsevne. Derudover ligger de typisk i et prisleje i midten. Edderdun er meget kvalitetsfulde, men også den dyreste duntype, der findes. Andedun bruges ofte i lidt tungere dyner, da de er ret grove. Hvilken type dun der passer bedst til dig, afhænger af dine ønsker i en dyne.

  • Edderdun: Dun i højeste kvalitet. Lette og luftige dun med høj isoleringsevne.
  • Andedun: Grove dun med lavere isoleringsevne.
  • Gåsedun: Lette og luftige dun med høj isoleringsevne.
  • Moskusdun: Lette og luftige dun med høj isoleringsevne.

Dynetype

Der findes 3 forskellige varmekategorier, som dyner oftest er inddelt i. Hvilken kategori du skal vælge afhænger af, hvordan din temperatur er om natten. Sommerdyner er oftest en sval dyne, da den er køligere. Du kan sagtens købe en sval dyne som helårsdyne. Den er særlig god til dig, som får det varmt om natten. En lun helårsdyne er den gode løsning til dig, som hverken fryser eller sveder meget i løbet af natten. Den varme dyne kan både købes som vinterdyne og helårsdyne. Den er særlig god til dig, som har tendens til at fryse om natten. Den kan også være særlig god til dig, som elsker at sove i et varmt miljø. Når vi snakker om dobbeltdyne vælger de fleste en sval eller lun dyne, da den oftest bruges af to personer. Når to personer deler dyne vil kropsvarmen sørge for, at en sval og en lun dyne er tilpas varm til alle årstider.

  • Sval – Kølig og bruges oftest om sommeren eller hvis du har det varmt om natten.
  • Lun – Typisk helårsdyne.
  • Varm – Typisk vinterdyne eller til dig, der har tendens til at fryse om natten.

Vælg dyne efter sæson

Du kan vælge din nye dobbeltdyne til en bestemt sæson på året. Du kan nemlig få dobbeltdyner som sommerdyne og helårsdyne. De fleste køber dog en helårsdyne, da den kan bruges hele året rundt. Når du kigger på din nye dobbeltdyne, er det en god idé at kigge på dynens egenskaber. Køber du en helårsdyne fås den nemlig typisk både i sval, lun og varm. Hvilken du skal vælge afhænger, som tidligere nævnt, af din temperatur i løbet af natten. Du får den bedste nattesøvn, hvis din dyne formår at holde dig varm uden, at du vågner badet i sved. En dundyne af god kvalitet er let og luftig, men du skal stadig være opmærksom på, hvilken varmekategori – sval, lun eller varm, den tilhører.

Bæreevne

Når du kigger efter den helt rette dobbeltdyne, så er det en god idé at kigge på dynens bæreevne. En dynes bæreevne er nemlig dynens isoleringsevne. Der findes efterhånden to skalaer, som bæreevnen måles i. Den mest anvendte er skalaen, der går fra 2-16. En dyne med høj bæreevne som eksempelvis 16, vil have en høj isoleringsevne, hvorimod en dyne med en bæreevne på 2 har en lav bæreevne. Den anden skala der også bliver brugt går fra 100-1100, hvor en dyne med en bæreevne på 1100 er den mest isolerende.

Når du kigger på dundyner hænger kvaliteten sammen med en høj bæreevne. Kig efter en dyne som har en bæreevne på 11 eller derover, hvis du vil have en dyne i god kvalitet. Du skal ikke blive forskrækket, når du står med en let dyne i hånden efter at have købt en dyne med høj bæreevne. Det forholder sig nemlig sådan, at en dyne med høj bæreevne ofte er let og luftig. En god kvalitetsdyne med en høj bæreevne, er altså typisk en let og luftig en af slagsen. Hos Soveland anbefaler de, at du vælger en dyne med en bæreevne mellem 11 og 13. Så får du en dyne af god kvalitet med god isoleringsevne.

Certifikater

En god dobbeltdyne har også nogle vigtige certificeringer, som sikrer dig en bæredygtig, miljøvenlig og allergivenlig dyne. Hvilke certificeringer der er vigtigst for dig afhænger af dine behov og personlige holdning. De mest almindelig certifikater er Downafresh, NOMITE og OEKO-TEX.

Downafresh: Med denne certificering sikrer du dig en dobbeltdyne med dun, der er produceret og behandler efter høje krav inden for hygiejne og renlighed.

NOMITE: Dyner med dette certifikat indeholder ikke husstøvmider. Det tætvævede vår sikrer, at husstøvmider ikke kan trænge igennem. Du får derfor en allergivenlig dyne.

OEKO-TEX: Har din nye dobbeltdyne dette certifikat sikrer du dig, at dynens tekstiler ikke indeholder kemikalier og er fremstillet i et sundt miljø.

Går du efter en dobbeltdyne med disse certifikater, får du en allergivenlig dyne, der er produceret og behandler efter strenge krav. En dyne af god kvalitet som er en forudsætning for, at du får en god nattesøvn. Derudover er en allergivenlig og sund dyne med til at skabe et sundt sovemiljø.

Online forhandlere af dobbeltdyner

Nu hvor du ved, hvad du skal kigge efter, når du skal finde en dobbeltdyne, behøver du ikke at gå ned i en fysisk butik. Du kan sagtens finde den helt perfekte dobbeltdyne online. Der findes forskellige online forhandlere, som sælger dobbeltdyner. Er du stadig i tvivl, eller har du yderligere spørgsmål, kan du endda chatte med flere af forhandlerne online. De er meget hjælpsomme, og kan helt sikkert hjælpe dig til at vælge den rette dobbeltdyne. Du kan blandt besøge følgende forhandlere: