Kontinentalsenge

Senest opdateret d.

Din guide til køb af kontinentalseng

Læs med her og bliv klogere på, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger efter en ny kontinentalseng. Vi har i denne guide samlet nogle af de mest vigtige punkter, som du skal tage stilling til, når det kommer til køb af en kontinentalseng. Vi bruger mange timer i vores seng, derfor er det vigtigt, at sengen lever op til vores fysiske behov. I guiden vil vi bl.a. komme ind på følgende:

  • Kontinentalsengens 3 madraslag og kvaliteter
  • Kontinentalsengens fordele
  • Vedligeholdelse af kontinentalsengen
  • Oversigt over online forhandlere

Hvad er en kontinentalseng?

En kontinentalseng er en af de mest populære senge og med god grund. Den har mange gode kvaliteter og kan sammensættes så den passer til dig og dine behov. En kontinentalseng har 3 lag og er sammensat af en underseng, som oftest er en boxmadras, oven på den er en springmadras og til sidst en topmadras. Kontinentalsengen er derfor højere end en almindelig seng, hvilket mange foretrækker. Med kontinentalsengens højde bliver det nemmere at stå op fra sengen om morgenen, og hvis du har fysiske skavanker eller er oppe i alderen, kan sengens højde være et ekstra plus. Der findes kontinentalsenge i forskellige farver og i mange flotte designs, men ens for de fleste er, at de er yderst elegante og giver et luksuriøst udtryk, som mange ønsker i deres soveværelse.


Se 10 populære kontinentalsenge her


Kontinentalsengens 3 lag

En kontinentalseng består som sagt af 3 lag. De 3 lag giver sammen en optimal liggekomfort og dermed en god søvnkvalitet. Vi bruger rigtig mange timer i vores seng, og det sætter derfor også nogle krav til sengens kvalitet, hvis vi skal stå op og være veludhvilede. En kontinentalseng har en bedre komfort end en typisk boxmadrasseng. Dermed vil du også opnå en bedre søvnoplevelse, hvis du investerer i en kontinentalseng. For at opnå den bedste liggekomfort og støtte er det vigtigt, at du tager et kig på kontinentalsengens 3 madrasser. Du kan nemlig få sammensat de 3 madrasser, så sengen passer til din krop og din vægt.

Boxmadras

Kontinentalsengens nederste lag er ofte en boxmadras. Boxmadrassen er med til at give sengen en dybere støtte nedefra. Boxmadrassen er ofte i enten komfortskum eller med fjedre. Vælger du en bund med komfortskum, får du en mere fast liggekomfort, hvorimod du får en blødere komfort, hvis du vælger en boxmadras med fjedre. Det er en smagssag hvilken man vælger, da det er springmadrassens og topmadrassens kvalitet, som er den vigtigste, da det er dem, du er mest i kontakt med i sengen. Det er dog vigtigt at pointere, at hvis du vejer over 100 kg, vil din vægts tryk i højere grad medvirker til, at boxmadrassen bliver aktiveret. Derfor kan det være en god idé at vælge en boxmadras med fjedre, så du får den rette støtte igennem hele sengen.

  • Er du til den puttende fornemmelse, hvor du ligger dybt i madrassen kan en boxmadras med fjedre være en mulighed.
  • Er du til et fastere underlag, hvor du ligger lidt højere, kan en boxmadras med komfortskum være en mulighed.

Det er som sagt en smagssag, hvilken boxmadras man vælger, da det ikke er den primære madras, som din krop er i kontakt med.

Springmadras

Springmadrassen er kontinentalsengens vigtigste komfortlag. Er du på udkig efter en kontinentalseng som dobbeltseng, skal du ikke bekymre dig om den irriterende revne i midten. Springmadrassen er nemlig samlet i ét stykke, så du ikke vil falde ned i revnen om natten. Er i et par der deler seng, er der stor sandsynlighed for, at I har forskellige behov i forhold til støtte, fasthed og komfortzoner. Langt de fleste kontinentalsenge kan købes med to forskellige fastheder og komfortzoner, så ingen af jer skal gå på kompromis med jeres nattesøvn.

Vælg den rigtige fasthed på springmadrassen

De fleste springmadrasser er udstyret med pocketfjedre eller multipocket fjedre. Disse fjedre tilpasser sig din krop og dens vægt. Den konstante støtte vil tilpasse sig din krop hele natten igennem, og du vil derved opleve en forbedret nattesøvn. Fjedrene i springmadrassen vil være omgivet af en polstring, som varierer fra madras til madras. Langt de fleste madrasser vil være udstyret med en polstring, som er ventilerende, holdbar og elastisk, så du opnår den bedst mulige støtte og komfort.


Læs og se mere om kontinentalsenge i 140×200 her


Fjedresystem

Fjedrene i kontinentalsengens springmadras er ret afgørende for, at du får den rette støtte og komfort, som krop har brug for. De mest almindelig og mest anbefalede fjedrer er pocketfjedre og multipocketfjedre. Disse fjedrer er af samme type og opbygget på samme måde. De ligger individuelt i små poser i madrassen og reagerer derfor uafhængigt af hinanden. Fjedrene arbejder individuelt ud fra det tryk de pålægges, så du vil opleve at få en mere personlig støtte, da fjedrene reagerer ud fra din kropsvægt.

Pocketfjedre og multipocketfjedre vil typisk tilgodese og stabilisere de mest almindelige trykpunkter såsom skuldre, nakke, hofter, ryg og lænd. Den eneste forskel der er på pocketfjedre og multipocketfjedre er, at der er flere multipocketfjedre pr. kvadratmeter. En springmadras med multipocketfjedrer, vil derfor være en anelse mere fast i hårdheden. Se skemaet i næste afsnit og find ud af, hvilken fjedring og fasthed der passer til din kropsvægt, så du får den rette støtte.


Se 10 populære kontinentalsenge her


Hvilken fasthed passer til mig?

Når du skal vælge hvilken fasthed, som er mest optimal for dig, er det særlig vigtigt, at du først og fremmest tager udgangspunkt i din kropsvægt. Her er en oversigt over hvilken fasthed, der passer til hvilken vægt. Du kan selvfølgelig have nogle særlige eller personlige præferencer, som du også kan have med in mente, når du vælger fasthed. Dette er dog en guideline i forhold til din vægt.

  • Med en vægt under 75 kg anbefales en springmadras med pocketfjedre i en medium hårdhed.
  • Med en vægt mellem 75 kg og 95 kg anbefales en springmadras med pocketfjedre med fast hårdhed.
  • Med en vægt på +95 kg anbefales en springmadras med multipocketfjedre i fast hårdhed.

Springmadrassen er som sagt en ret vigtig del af din nye kontinentalseng. Derfor er det også vigtigt, at denne madras har den rette fasthed, så du får den mest optimale støtte og komfort, som gerne skulle resultere i en god nattesøvn. Jo mere du vejer, jo hårdere fasthed har din krop brug for. Det er ret vigtigt, at din rygsøjle ligger helt lige, og derfor vil den ovenstående guide være en god idé at følge. Selvfølgelig kan du have nogle særlige ønsker til fastheden ud fra tidligere oplevelser.

Alternative fastheder til din vægt

Hvis du vejer over 95 kg og foretrækker en anelse blødere madras end den, der umiddelbart er anbefalet din vægt, kan du i stedet vælge en springmadras med pocketfjedre af fast hårdhed. Dermed får du stadig en fast hårdhed, men når du vælger pocketfjedre frem for multipocketfjedre, får du en madras med færre fjedre, og dermed vil madrassen føles en anelse mere blød, selvom den stadig har en fast hårdhed. Husk at flere fjedre, som du får med multipocketfjedring, ikke altid er det bedste. Fjedringen skal passe til den vægt, den skal bære og støtte. Du får ikke meget ud af en madras med multipocketfjedring, hvis du vejer under 95 kg.

Komfortzoner

At en madras har flere komfortzoner betyder, at madrassen er inddelt i forskellige zoner, hvor hver zone har en anden hårdhed end de andre. Når din madras har forskellige komfortzoner, kan den bedre støtte og aflaste de steder, som din krop har brug for at få aflastet. De typiske steder som har brug for aflastning er dine skuldre, nakke, hofte, ryg og lænd. En god madras med flere komfortzoner vil tilgodese disse områder og give dig den støtte, som du har behov for. Dine skuldre skal ikke have den samme støtte som din lænd, og derfor er det godt med en madras, der har forskellige komfortzoner. De forskellige fastheder/hårdheder sørger for, at din krop får den helt rette støtte. De fleste madrasser har 5 eller 7 komfortzoner, så du er sikret en god nattesøvn.

Topmadras

Udover springmadrassen er topmadrassen også ret vigtig i opbygningen af din kontinentalseng. Topmadrassen er sengens øverste lag, og den har derfor også en stor betydning for din søvnkvalitet. Foruden at medvirke til en god søvnkvalitet, er topmadrassens funktion også at skåne springmadrassen for slitage. Kontinentalsengen vil derfor få forlænget sin levetid, hvilket er et kæmpe plus. Den rette topmadras har også en række egenskaber, som i sammenspil med kontinentalsengens øvrige lag, vil give dig en god støtte og komfort.

Vælg en af de mest anvendte og populære topmadrasser

Der findes flere forskellige topmadrasser, men to af de mest anvendte er en topmadras lavet af enten latex eller memory skum. Begge materialer er særligt gode til topmadrasser, da de på hver deres måde yder god støtte og komfort. De har hver især nogle særlige egenskaber, som er med til at give din kontinentalseng den helt rigtige komfort og søvnoplevelse.

Latex topmadras

En topmadras af latex er meget elastisk og giver kroppen masser af modspil. Topmadrassen vil derfor trykaflaste og presse tilbage, jo mere du vejer. Den vil derfor sørge for, at du kommer til at ligge korrekt ergonomisk. En topmadras af latex er et sikkert valg uanset, hvad du vejer. Den er åndbar og har en særlig god evne til at ventilere og holde kropsvarmen nede, så du ikke sveder for meget i løbet af natten. Der findes forskellige typer af latex, og hvis du har allergi findes der også allergivenlige topmadrasser i latex.

  • Elastisk og yder god støtte.
  • Sørger for at du ligger ergonomisk.
  • Skubber igen frem for at give efter.
  • God åndbarhed og ventilation.
  • Findes i allergivenlige udgaver.
Topmadras med memory skum

En topmadras af memory skum er modsat latex madrassen en anelse mere varm. Den former sig efter din kropsbygning ved hjælp af din kropsvarme. Derfor holder den også mere på varmen i løbet af natten, hvilket kan være en fordel for dig, der er en smule kuldskær. Topmadrassen af memory skum lader kroppen synke ned i madrassen og giver dig særlig god støtte ved særligt belastede steder såsom skuldre, nakke, ryg, hofte og lænd.

  • Holder på vamen
  • Former sig efter din kropsbygning
  • Yder god støtte ved ekstra belastede punkter

Læs og se mere om kontinentalsenge i 140×200 her


Hvilke fordele er der ved en kontinentalseng?

Der er mange fordele ved at vælge en kontinentalseng, som din nye seng. Du får en komplet sengeløsning, som du kan sammensætte efter dine egne behov. Sammensætningen af flere madrasser giver dig ekstra god komfort og støtte. De fleste springmadrasser kan vendes, og dermed får du en seng med en rigtig god levetid. Springmadrassen og topmadrassen gør, at du kan have din kontinentalseng i mange år, især hvis du vedligeholder den ved at lufte godt ud og vaske betrækket på topmadrassen.

Det gode ved en kontinentalseng er, at du har topmadrassen øverst, som du med årene kan skifte. Det er meget billigere at skifte din topmadras frem for hele din seng. Ønsker du at forlænge levetiden på din kontinentalseng endnu mere, kan du anskaffe dig en rullemadras. Rullemadrassen er en tynd madras, hvis eneste formål er, at skåne din topmadras. Den yder ingen yderligere komfort, men sørger for at skåne din seng. Den tager imod alt skidt og slitage, men kan også meget nemt vaskes, så du får et rent, sundt og hygiejnisk sovemiljø.

  • Komplet sengeløsning.
  • God komfort sammensat til dine behov.
  • En seng med højde så du nemmere kan komme i og ud af sengen.
  • Flot luksuriøst design – giver soveværelset liv.
  • Den rette støtte og komfort – resulterer i en bedre søvn.
  • Ingen irriterende revne i midten af sengen.
  • Mulighed for at få forskellige fastheder og komforter i en dobbeltseng.
  • God holdbarhed da de fleste springmadrasser kan vendes.

Hvorfor kontinentalseng?

Hvis du gerne vil have en flot seng med god støtte og komfort, er kontinentalsengen det helt rigtige valg. Kontinentalsengen kan også fås med sengegavl. Dette kan give et løft til sengens design og gøre den til en central del af indretningen i dit soveværelse.

Derudover er den med sine 3 komfortlag en anelse højere end en almindelig seng, hvilket giver den et luksuriøst udtryk. Højden er også en fordel, da du vil kunne stå ud af sengen om morgenen i stedet for at stå op af sengen. Dette kan have en rigtig stor betydning for dig, hvis du har nogle skavanker, der gør det endnu sværere at komme ud af sengen om morgenen. Derudover er der også noget mentalt i, at man stå ud af sengen og ikke op af sengen.

Komforten

Du skal vælge en kontinentalseng, hvis du gerne vil have en seng, hvor du får den mest optimale støtte og komfort. Kontinentalsengen har 3 komfortlag bestående af en boxmadras, en springmadras og en topmadras. De tre madrasser samarbejder om at give dig den helt rigtige støtte og komfort, som din krop har brug for. Madrasserne skal derfor vælges ud fra din kropsvægt og præferencer, som tidligere nævnt under de forskellige madrastyper. Du må for alt i verden ikke gå på kompromis med komforten, når du skal vælge seng. Det er nemlig komforten og fastheden i madrassen, der gør, at du opnår den bedst mulige nattesøvn.

Hvilken kontinentalseng er bedst?

Er du på udkig efter en kontinentalseng, så har du nok efterhånden fundet ud af at udvalget er stort. Overordnet er langt de fleste kontinentalsenge ens i deres opbygning som netop består af en boxmadras, springmadras og en topmadras. Den bedste kontinentalseng er derfor meget individuel, da den skal leve op til dine ønsker og behov. Der findes fx nogle anbefalinger i forhold til, hvordan du vælger den rette fasthed på madrassen ud fra din kropsvægt. På den måde sikrer du dig, at du får en madras, der støtter op om din krop og yder den bedst mulige komfort.

Derudover kan det være en god idé at vælge en materialetype, der passer til dine præferencer. Her er eksempelvis latex et populært valg, da det er et materiale, der er yderst åndbart. Med denne egenskab får du gode forudsætninger for en god søvn, da sovemiljøet vil være tørt og friskt. Du kan med fordel hoppe ind på bedrenætter.dk og se nogle af deres mange kvalitetsfulde kontinentalsenge. De har mange forskellige modeller i flotte farver, som er yderst populære. Deres kontinentalsenge fås i mange forskellige størrelser og prisklasser, så der skulle være mulighed for at finde lige dén kontinentalseng, der kan være med til at gøre din søvn endnu bedre eller mere komfortabel.

Vedligehold din kontinentalseng og forlæng levetiden

Har du lige købt en kontinentalseng og ønsker at vedligeholde den, så du kan få gavn af den i mange år, så læs med her. Der er nemlig nogle små ting, du kan gøre, som vil forlænge levetiden på din kontinentalseng, og som samtidig vil bidrage til et sundere og mere hygiejnisk soveklima. Bedre Nætter kommer her med nogle gode råd.

  • Støvsug dine madrasser på middel styrke.
  • Boxmadrassen i bunden af din kontinentalseng kan med fordel drejes 3-4 gange om året. På denne måde bliver slitagen fordelt over hele madrassen.
  • De fleste springmadrasser er vendbare, så sørg for at vend og drej dem op til 6 gange om året. Belastningen på fjedre og polstring bliver dermed fordelt over hele madrassen.
  • Har du en dobbelt kontinentalseng, er det vigtigt at springmadrasserne, som er samlet til ét stykke, vendes separat inde i betrækket.
  • Sørg for så vidt muligt at ligge på midten af madrassen og ikke helt ude på kanten.
  • Vend og drej også din topmadras jævnligt.
  • Beskyt din topmadras med en rullemadras. Rullemadrassen vil skåne topmadrassen for slid og fugt.
  • Luft og ryst gerne betrækket på dine madrasser jævnligt, så de bliver luftige.
  • Sørg for at lufte godt ud i soveværelset. Fjern gerne dyner og puder fra din seng, så din kontinentalseng får en masse luft og mulighed for at ventilere.

Se 10 populære kontinentalsenge her


Hvad koster en kontinentalseng?

Kontinentalsenge fås i mange forskellige prisklasser. Prisen afhænger meget af, hvilken type madras sengen er sammensat af. Når det kommer til senge generelt, skal man huske på, at prisen ofte hænger sammen med kvaliteten. Når senge sælges meget meget billige, kan det være, at der er blevet brugt nogle billigere materialer, som på sigt vil komme til at få en negativ indvirkning på din søvn og komfort. Dermed ikke sagt at du ikke kan finde gode og kvalitetsfulde senge på tilbud, for det kan du sagtens. Det er bare vigtigt, at du har gjort dit forarbejde. Find ud af hvilken boxmadras, springmadras og topmadras, der passer bedst til dig ud fra dine behov, præferencer og den tidligere nævnte guide i forbindelse med din vægt. Når du har fundet frem til dine behov og ønsker, kan du gå i gang med at kigge efter den rette kontinentalseng.

Kontinentalsenge på tilbud

Måske er du heldig at finde din drømmeseng, som passer til dine behov til en tilbudspris helt ned til omkring 5.000 kr. Du kan også finde kontinentalsenge i priskategorien +40.000 kr. Bliver dine behov dækket af en kontinentalseng til en pris på 20.000 kr, er der selvfølgelig ingen grund til at bruge flere penge end højst nødvendigt. Du skal blot huske at købe en seng, der opfylder dine behov, så du får den rette støtte og komfort, som en god søvnkvalitet kræver. De fleste vil gerne have en seng, der holder i mange mange år, og her spiller kvaliteten selvfølgelig også ind. Sidst men ikke mindst er det vigtigt at sige, at størrelsen selvfølgelig også har en indflydelse på prisen. En kontinentalseng kan nemlig købes i flere størrelser alt efter dine behov, om du er en eller to personer, som skal sove i den.

Hvilken størrelse kan/skal jeg købe min kontinentalseng i?

Når du køber din kontinentalseng, er det vigtigt, at du vælger den rette størrelse. Vi bevæger os alle sammen i løbet af natten – nogen mere end andre. Derfor er det meget vigtigt, at du har nok plads, så du ikke vågner flere gange om natten, fordi du er ved at trille ud over kanten. Er du på udkig efter en kontinentalseng til dig og din partner, skal den selvfølgelig også være stor nok, så i begge to kan vende og dreje jer om natten.

Derudover bruger mange efterhånden også deres seng til andet end at sove i. Mange bruger den til at slappe af i, se tv, serier, læse en god bog osv. Derfor kan det være rart, at sengen har en god størrelse. De fleste forhandlere har kontinentalsenge i flere størrelser, og her er et overblik over de mest almindelige og gængse størrelser.

  • 140 x 200 – En typisk trekvartseng
  • 160 x 200
  • 180 x 200 – En typisk dobbeltseng
  • 180 x 210 – En typisk dobbeltseng med ekstra længde
  • 210 x 210 – En typisk king size seng

Læs og se mere om kontinentalsenge i 140×200 her


Køb din kontinentalseng online

Du skal ikke være nervøs for at købe din seng online. Mange tror, at det er en fordel at tage ned til en fysisk butik for at afprøve en seng, før de køber den. Desværre er vi tilbøjelige til at vælge en seng, der er alt for blød, når vi afprøver den i butikken. Dette skyldes at vi nede i butikken kun ligger i sengen i få minutter, og her føles en blød madras, da meget dejlig og behagelig. Når du køber en kontinentalseng eller en seng generelt, er der som tidligere nævnt nogle kriterier, du kan gå ud fra.

Først og fremmest er din vægt ret afgørende for, hvilken fasthed der passer til dig. Der er lavet en guide ud fra en tommelfingerregel om, hvordan du vælger den rette madras ud fra din vægt. Følger du denne guide og har dine personlige præferencer og behov med in mente, kan du ligeså vel købe den perfekte kontinentalseng online fremfor i en fysisk butik. En del forhandlere tilbyder endda også en prøveperiode, så du har mulighed for at ændre på madrassens fasthed, hvis den alligevel ikke var den helt rette for dig. Du skal altså ikke være nervøs for at kaste dig ud i at købe din nye kontinentalseng online.

Forhandlere af kontinentalsenge

Der findes en del forhandlere af kontinentalsenge. Her kan du se et udpluk af de forhandlere som sælger kontinentalsenge online. Vælg den forhandler du føler dig tryg ved, og som har netop den seng, som passer til dig.