Juniorseng

Senest opdateret d.

Hvad er en juniorseng?

En juniorseng er en seng, der ofte bruges til børn fra 2-3 års alderen. Det er nemlig typisk i denne alder, at de ikke længere kan være i deres babyseng eller tremmeseng. Juniorsengen er typisk 140 eller 160 cm lang, men kan også fås i længden 200 cm. Juniorsengen er en overgang fra tremmesengen til “voksensengen”. Mange vælger derfor en juniorseng på 140 eller 160 cm. Juniorsenge findes som sagt også i længde 200, som en voksenseng, da det for nogen giver mening med en længere seng.

Hvornår skal børn i juniorseng?

Det er meget individuelt, hvornår børn er klar til at komme i juniorseng. Typisk vil det dog være omkring 2-3 års alderen. Det er i denne alder, at de fleste børn vokser ud af deres tremmeseng. Tremmesengen begynder at blive for lille, hvor der er for lidt plads til at barnet kan vende og dreje sig i løbet af natten uden at blive forstyrret. Det kan også være, at barnet er begyndt selv at klatre over tremmerne. Det kan ende farligt, hvorfor langt de fleste vælger en juniorseng med det samme, barnet viser tegn på selv at ville kravle ud af tremmesengen.

Derudover er det også typisk i denne alder, at barnet viser interesse for selv at kunne gå op og ned af sengen. Sengen vil også på dette tidspunkt bruges mere til hygge, læsning og leg, hvilket også kræver mere plads. Barnet vil med en juniorseng selv kunne gå op og ned af sengen, hvilket åbner op for mange muligheder i løbet af dagen. Det er også i 2-3 års alderen, at barnet bliver mere selvstændigt. Barnet vil med sikkerhed føle sig ekstra stor, når det selv kan gå ud af sengen og sover i en stor seng.

Juniorseng med sengehest

Når dit barn skal have en juniorseng, kan du med fordel vælge eller tilkøbe en sengehest. Sengehesten er en side, du kan sætte på juniorsengen, så barnet ikke triller ud. Mange børn sover uroligt om natten, og det kan være rart at vide, at de ikke triller ud af sengen i løbet af natten. Det bliver også en blid overgang fra tremmeseng til juniorseng, da sengehesten er med til at ramme sengen ind. Det kan være med til at skabe tryghed for barnet.

Juniorseng størrelse

Juniorsenge fås i forskellige størrelser. Du kan finde juniorsenge med en bredde på 70, 80 eller 90 cm. Længden er typisk 140, 160 eller 200 cm. Hvilken du skal vælge afhænger af dit barn og jeres ønsker. Nogle vil stadig have en sengerand liggende, hvilket taler for en juniorseng med en bredde på 80 eller 90 cm. Sover dit barn med en masse bamser eller bevæger dit barn sig meget rundt om natten, kan det også være en fordel med en lidt større juniorseng.

Juniorseng med opbevaring

En juniorseng med opbevaring er en praktisk løsning, som giver ekstra opbevaringsplads på børneværelset. Nogle juniorsenge har skuffer under sengen, som en del af sengens design. Det giver ekstra plads på børneværelset. I skufferne kan du opbevare sengetøj, bamser og legetøj. Juniorseng med opbevaring giver gode betingelser for at holde børneværelset ryddeligt og organiseret. For mange forældre kan der hurtigt opstå mangel på opbevaringsplads, hvilket også gælder på børneværelset. En juniorseng med opbevaring kan derfor være en løsning for dig, der gerne vil have ekstra plads, når der skal ryddes op og organiseres.

Juniorseng tilbud

Det er muligt at få fat i billige juniorsenge, når der er tilbud. De forskellige forhandlere kører tilbud på juniorsenge på samme måde som på andre senge. En billig juniorseng er derfor mulig at få fat i, hvis du holder øje med forhandlernes hjemmeside. Der er jævnligt gode tilbud på juniorsenge, så du kan med fordel være på udkig efter næste gode tilbud.