Senge

Senest opdateret d.

Hvilken seng skal jeg vælge?

Du bruger mange af døgnets timer i din seng, og det er derfor vigtigt, at din seng lever op til dine behov. Det kan dog være lidt svært at finde ud af, hvilke muligheder der findes, og hvilke egenskaber de forskellige sengetyper har. Vi har her på siden samlet nogle forskellige sengetyper og lavet en oversigt over forhandlere, der sælger disse senge online.

Senge

Sengen er forudsætningen for en god nattesøvn, og din nattesøvn er forudsætningen for, at du får en god dag efterfølgende. Det er derfor en god idé at investere i en seng, der har visse kvaliteter og egenskaber, som tilgodeser dine personlige behov. Når du vælger seng med de helt perfekte egenskaber for dig, vil du opleve en bedre nattesøvn, og du vil dermed også få meget mere ud af dine vågne timer. Det kan godt betale sig at bruge lidt ekstra tid og penge på at finde den helt rette seng. Hvilke senge findes der så? Og hvilken er den rette for mig?

Sengetyper

Der findes flere forskellige sengetyper, som alle har hver deres egenskaber og kvaliteter. De fås i forskellige prisklasser, og ofte hænger prisen på en seng også sammen med kvaliteten. Du kan dog sagtens købe en rigtig god seng på tilbud uden, at du går på kompromis med kvaliteten.

Kontinentalsengen

En af de mest populære sengetyper der findes er kontinentalsengen. Kontinentalsengen består af 3 komfortlag, der giver dig god støtte og liggekomfort. De 3 lag består af 3 madrasser som oftest er en boxmadras, en springmadras og en topmadras. Med en kontinentalseng får du en komplet sengeløsning, som kan sammensættes efter dine personlige behov. Du kan vælge en springmadras og en topmadras, som passer til din vægt, dine behov og præferencer. Kontinentalsengen er for dig, der godt kan lide en seng med højde, luksuriøst udseende, god og personlig støtte og ekstra god komfort.

Læs mere om kontinentalsengen her

Elevationssengen

En anden ret populær seng er elevationssengen. En elevationsseng kan hæve og sænke hoved- og fodende. Dette giver en særlig luksuriøs oplevelse, og giver dig mulighed for at bruge sengen til meget mere end bare at sove i. Har du nogle fysiske udfordringer eller skavanker, kan det være en god løsning med en elevationsseng, da du får nemmere ved at komme i og ud af sengen. Du kan få aflastet de udsatte steder, ved at indstille sengen efter dine behov. Elevationssengen er typisk sammensat af flere madrasser ligesom kontinentalsengen, og du vil derfor kunne få en elevationsseng, som tilgodeser dine behov og præferencer, så du får den bedste søvn.

Bliv klogere på elevationssengen her

Boxmadrassen som seng

Boxmadrassen er den mest enkle udgave af en seng, som du kan få. Boxmadrassen har en træramme eller sengeramme, som gør det muligt at sætte ben eller meder direkte på sengen. Boxmadrassen er dermed den nemme og ofte billige løsning på en seng. For at få det bedste ud af din boxmadras som seng, er det en god idé at anvende en topmadras ovenpå. Topmadrassen vil give yderligere god komfort og forlænger levetiden på din boxmadras. Boxmadrassen fås med forskellig type fjedring og fasthed, som skal vælges ud fra din vægt og præferencer.

Læs mere om boxmadrassen her

Sovesofa

Sovesofaen er også en løsning til dig, som er på udkig efter en seng, der rummer lidt mere. Sovesofaen er ideel til teeneageren, til gæsteværelset eller til den lille lejlighed, hvor der ikke både er plads til en sofa og en seng. Sovesofaen kan slås ud til en seng på kort tid, og ofte har sovesofaen opbevaringsplads, som gør det nemt at pakke dyne, pude og lagen væk. Du kan finde mange typer af sovesofaer, hvor kvaliteten er lige så forskellig som designet. Sørg for at tilkøbe en god topmadras, hvis sovesofaen dagligt skal bruges som seng. Du får dermed en bedre komfort om natten, og du vil mindske slitagen på din sovesofa.

Se mere om sovesofaer her

Senge størrelser

Når du er på udkig efter en ny seng, er størrelsen selvfølgelig også ret afgørende for kvaliteten af din søvn. Vi bevæger os ofte en del om natten, og det skal der være plads til, så vi ikke vågner i tide og utide, fordi vi er ved at trille ud over sengekanten. Skal sengen dagligt benyttes af en eller flere personer? Eller skal der være mulighed for at have overnattende gæster i samme seng? Disse spørgsmål er værd at tage med i overvejelserne, når du er på udkig efter en ny seng.

Enkeltmandsseng

Er du på udkig efter en seng til dig selv, så er enkeltmandssengen det oplagte valg. Enkeltmandssengen har som udgangspunkt målene 80×200 eller 90×200. Hos nogle forhandlere kan du endda få senge med ekstra længde, som ofte har en længde på 210. Hvis du er en forholdsvis høj person, kan ekstra længde være guld værd for din søvn. Du kan både få en boxmadrasseng og en elevationsseng i denne størrelse.

Trekvartseng

Selvom det kun er dig, der skal sove i sengen, kan det som sagt være rart med lidt ekstra plads. Trekvartsengen er ret populær hos mange, der sover alene, og især også hos teenageren er denne seng et hit. Målene på en trekvartseng er typisk 120×200 eller 140×200. Der er altså rig mulighed for at vende og dreje sig i denne størrelse seng. Der er endda også mulighed for at have overnattende gæster, da man sagtens kan sove to i en seng på 140×200. Trekvartsengen kan du både få som elevationsseng, kontinentalseng og boxmadrasseng.

Dobbeltseng

Er sengen til dig og din partner, er det helt klart en dobbeltseng, i skal have fat i. En dobbeltseng har typisk målene 160×200 eller 180×200. Dobbeltsenge kan også hos nogle forhandlere fås med ekstra længde. Alt efter hvilken type seng, du er på udkig efter i forbindelse med dobbeltsengen, kan du få en madras, hvor du ikke mærker den ellers irriterende revne i midten. Der findes også smarte topmadrasser med split, så du og din partner uafhængigt af hinanden kan hæve og sænke jeres elevationsseng, såfremt det er denne seng i vælger. Kontinentalsengen og boxmadrassengen kan også begge fås som dobbeltseng.

Læs mere om dobbeltsenge her

Køb din nye seng online

Du skal ikke være nervøs for at købe din nye seng online. De fleste forhandlere tilbyder en prøveperiode, så du kan få tilpasset fastheden på din madras, hvis du oplever, at den alligevel ikke var helt den rette for dig. Du vil også altid have din fortrydelsesret, som du kan gøre brug af, hvis ikke sengen lever op til dine forventninger. Derudover er forhandlerne gode til at lave beskrivelser til deres senge, og de er også gode til at guide dig online, så du er sikker på, at dit valg bliver mere kvalificeret.

Når vi prøver senge i en fysisk butik, har vi tendens til at vælge en alt for blød seng, da den føles behagelig i de få minutter, vi kan prøve den af. Det kan derfor næsten være en fordel kun at forholde sig til den gode beskrivelse, som forhandlerne laver, og måske gøre brug af deres online chat for at få hjælp. Når du skal vælge den rette fasthed på din sengs madras, er det alligevel vægten og mulige skavanker og behov, som er ret afgørende for valget.

Online sengeforhandlere

Der findes en del sengeforhandlere, der sælger senge online. Herunder kan du se nogle af dem, der findes. Giv dem et besøg og find ud af, hvem der har den rette seng til dig. Vælg en forhandler du føler dig tryg ved, og som har nogle gode fordele såsom prøveperiode, kort leveringstid osv.