Hvad er en topmadras? En topmadras er en tynd madras, som du lægger oven på sengens primære madras. Topmadrassens funktion er både at give dig støtte og god komfort, men dens formål er også at beskytte den underliggende madras for slitage. Din madras vil dermed få forlænget levetiden. Du kan endda også beskytte din topmadras med en endnu tyndere rullemadras. Rullemadrassen har dog ingen indvirkning på komforten. Hvorfor vælge en topmadras? Det kan være en rigtig god investering at vælge en topmadras. Først og fremmest forbedrer den liggekomforten og støtten, hvilket resulterer i en bedre søvn. Derudover vil det være topmadrassen, der tager det meste af slitagen. En topmadras er både nemmere og billigere at udskifte og på den måde, er du fri for at skulle købe en helt ny seng eller udskifte den primære madras i sengen, som også oftest er dyrere end en topmadras. Og hvem vil ikke gerne forlænge levetiden på sin seng? Sengens primære madras vil give dig den primære støtte, men med en topmadras kan du få tilpasset liggekomforten endnu mere efter dine behov og ønsker. Måske deler du seng med din partner, og I har to vidt forskellige behov, når det kommer til liggekomforten. I denne situation er det oplagt at tilkøbe to topmadrasser med hver deres støtte, komfort og fasthed. På denne måde er der ingen af jer, der behøver at gå på kompromis med søvnkvaliteten. Vedligeholdelse af din topmadras Når vi sover arbejder kroppen stadig, og vi afgiver derfor væske i form af sved. Sover du på en topmadras, er det den, der vil suge fugten. For at holde din topmadras både ren og frisk er der nogle forskellige ting, du kan gøre. For det første har de fleste topmadrasser et aftageligt betræk, som kan vaskes. Det er en god idé at vaske betrækket jævnligt, så du forlænger dens levetid og samtidig holder hygiejnen i top i dit sengemiljø. Sørger du for at holde topmadrassen ren, vil du opleve at få et sundere og bedre soveklima. For det andet kan du med fordel lufte din topmadras udenfor, så fugten kan fordampe. Sidst men ikke mindst kan du i stedet for at lægge madrassen udenfor åbne vinduet i soveværelset. Sørg for at trække dynen væk fra sengen, så topmadrassen er fri. Er du typen, der får det rigtigt varmt om natten, kan du med fordel tage et kig på topmadrasser, som er temperaturregulerende. Vask betrækket på din topmadras. Luft topmadrassen ved at hænge den udenfor eller luft godt ud med åbne vinduer. Fjern dynen fra madrassen så den kan affugte inden du dækker den til. Selv om du er god til at vedligeholde din topmadras, holder den desværre ikke evigt. Hos Møblér har de en tommelfingerregel, der siger, at en topmadras bør udskiftes cirka hver 5. år, såfremt den bruges dagligt. Følger du denne anvisning, bliver liggekomforten ikke forringet. Samtidig har de også en god pointe i, at din krop kan have ændret behov i løbet af de 5 år. Det er i hvert fald værd at tage med i tankerne, når topmadrassen når en vis levealder. Hvilke type topmadrasser findes der? Der findes grundlæggende to typer af topmadrasser. De fleste forhandlere har et bredt udvalg, når det kommer til størrelser, modeller og tykkelser, men primært er det memory skum og latex, som er de primære madrastyper, når det gælder topmadrasser. Topmadras med memory skum Memory skum kaldes også memory foam og har den egenskab, at den former sig efter din krop og dens varme. En madras med memory skum vil altså forme sig efter din krops varmeste punkter, som oftest er nakke, lænd og skuldre. Disse punkter vil dermed blive aflastet, og du vil opleve en blød støtte, når du ligger i denne madras. På grund af memory skums egenskaber, er det også en madrastype, der har tendens til at holde på varmen. Det er derfor en god idé, at du gør dig nogle overvejelser omkring din temperatur om natten. Er du typen, der får det meget varmt og sveder en del, så er det muligvis ikke denne type topmadras, du skal kigge efter men måske nærmere end topmadras med latex. Har du derimod ikke problemer med at overophede om natten, og måske endda er typen, der fryser lidt, så kan memory skum være en yderst behagelig og blød topmadras, der kan yde en god støtte og liggekomfort til din nattesøvn. Specifikationer: Tilpasser sig din krop og liggeposition. Aflaster kroppens varmeste punkter. Giver støtte hele natten og mindsker unødig bevægelse. Topmadras med Latex En topmadras med en kerne af latex er især god til dig, som har det meget varmt om natten. Latex tillader nemlig kroppen at ånde og er dermed også bedre til at holde varmen og fugten væk fra kroppen. Med en topmadras med en kerne af latex, får du en mere ensartet temperatur om natten, samtidig med at liggekomforten er i top. Denne type topmadras fordeler vægten mere jævnt, og du vil derfor ikke opleve at synke ned i madrassen på samme måde som en madras med memory skum. Madrassen vil “skubbe igen”, der hvor du ligger trykket med din kropsvægt. Med latex topmadrassen vil du derfor opleve en god støtte, som tilpasses din kropsbygning. Specifikationer: Giver mulighed for kroppen at ånde. Optager ikke kropsvarmen. Høj bæreevne så du ikke synker ned. Elastisk egenskab som giver støtte og er trykaflastende. Hvordan vælger jeg den rigtige topmadras? Det kan være svært at vide, hvad man skal kigge efter, når man leder efter den helt rigtige topmadras. Der findes topmadrasser i mange forskellige størrelser, tykkelser og modeller og hvordan er det nu lige, det er med selve indholdet og kernen i de forskellige typer og modeller. Der findes ikke den perfekte topmadras, som passer til alle, da vi er så forskellige. Vores kroppe har forskellige behov, når det kommer til liggekomfort og støtte i en topmadras. Når du går i gang med at kigge efter en topmadras, kan du med fordel spørge dig selv om følgende inden du kaster dig ud i et køb: Har jeg det varmt om natten? Foretrækker jeg at ligge blødt eller mere hårdt/fast? Hvor meget er jeg villig til at betale for en topmadras? Kropsvarme Først og fremmest er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i dine egne præferencer og behov. Herefter kan du se på, hvilke materialer og skumtyper der passer bedst til dit behov. Du kan starte med at overveje, om du er typen, der får det meget varmt om natten, så du har brug for en temperaturregulerende topmadras. Har du udfordringer med at holde din kropstemperatur nede om natten, kan en topmadras med en kerne af latex, være et godt valg for dig. En topmadras med en kerne af latex optager og holder nemlig ikke på din kropsvarme om natten, og giver din krop god mulighed for at ånde hele natten igennem. Vi afgiver alle kropsvæske og fugt om natten i form af sved, fordi kroppen stadig arbejder og forbrænder, men med en topmadras af latex, vil din varme og dermed afgivelse af fugt også reduceres. Når din kropstemperatur holdes jævn i løbet af natten, vil din søvnkvalitet helt sikkert også forbedres. Der findes ikke noget værre end at vågne op hver morgen badet i sved. Er du derimod ikke typen, der har problemer med regulering af kropstemperaturen om natten og måske endda har en tendens til at fryse lidt, er en topmadras med memory skum det rette valg. Topmadrassen med memory skum holder nemlig på din kropsvarme, og har ikke den samme åndbarhed, som latex topmadrassen har. Liggekomfort og støtte Når du har fået styr på hvilken kropsvarme, du har om natten, er det næste du kan kigge på liggekomforten. Måske du synes, at det er uoverskueligt at finde ud af, hvordan man ligger på de forskellige topmadrasser, når du ikke har prøvet dem. Men start som udgangspunkt med at overveje hvilken fasthed og støtte, du kunne tænke dig. Topmadrassen med kerne af latex vil føles fast og fordele trykket på hele madrassen og dermed bevare en mere jævn overflade, så du ikke “synker” ned i madrassen. Du vil opleve at topmadrassen “skubber igen”, der hvor du ligger trykket med din kropsvægt, og du vil derfor opleve en god støtte, som tilpasses din kropsbygning. En topmadras der yder denne komfort og støtte, vil sikre dig en god og støttende nattesøvn. Er du mere til en blødere madrastype, som lader dig “synke” ned, skal du gå efter en topmadras med memory skum. Memory skum har den egenskab, at den bruger din kropsvarme og kropsvægt til at forme madrassen. Oftest vil madrassen trykaflaste områder som nakke, skulder, hofte og lænd og yde ekstra støtte ved disse punkter. Døjer du med smerter i disse områder, kan det være en mulighed at købe en topmadras med memory skum, så du kan få denne aflastning. Denne topmadras vil ikke på samme måde “skubbe igen” som latex madrassen, men derimod lade kropsvægten og varmen bestemme, hvordan madrassen skal formes og afgive støtte. Da denne madras former sig efter din liggeposition, vil den også sikre, at der ikke opstår for meget unødig bevægelse i løbet af natten, hvilket kan resultere i en bedre nattesøvn. Pris Topmadrasser findes i mange prisklasser alt fra omkring 1.000 kr. og op til +7.000 kr. Som du sikkert ved, er det ikke altid prisen, der afgør kvaliteten på produktet, men når det kommer til din nattesøvn, bør du ikke gå for meget på kompromis. Find ud af dine behov og præferencer og lad det være din guideline til at vælge den rette topmadras. Om den så koster 1.000 kr. eller 7.000 kr. burde ikke være det afgørende. Det er kvaliteten og en oplevelse af, at dine behov opfyldes, der giver dig en god nattesøvn, det er desværre ikke prisen. Forskellige størrelser på en topmadras Du kan finde topmadrasser i lige så mange forskellige størrelser, som der er sengestørrelser. Du vil derfor med garanti også kunne finde en topmadras i den størrelse, som du står og mangler. De mest almindelige størrelser er følgende: 80 x 200 90 x 200 – En typisk enkeltmandsseng 120 x 200 140 x 200 – En typisk trekvartseng 160 x 200 180 x 200 – En typisk dobbeltseng 90 x 210 180 x 210 Hvilken størrelse topmadras du skal vælge, afhænger derfor af, hvilken størrelse madras/seng den skal bruges til. Topmadras med split Er du på udkig efter en topmadras til din elevationsseng, kan det være en fordel at vælge en topmadras med split. Fordelen ved en topmadras med split er, at du og din partner kan anvende elevationsfunktion uden, at den anden bliver påvirket af det. Topmadrassen vil nemlig “splitte” og kun følge med den ene halvdel af sengen. Du kan både få en topmadras med U-split og H-split. Topmadrassen med U-split har et snit i toppen af madrassen, så I kan hæve hovedenden individuelt. Det er dog topmadrassen med H-split, som er den mest foretrukne. Her er der nemlig et snit i både top og bund af topmadrassen, så både hovedende og fodende kan hæves og sænkes individuelt. Med en topmadras med split vil i stadig opleve det gode ved en dobbeltseng. Vælger i individuelle topmadrasser, vil i bøvle med den irriterende revne i midten. En topmadras med split vil være samlet på midten og derfor give den gode dobbeltseng fornemmelse. Køb din nye topmadras online Du kan sagtens købe din topmadras online og endda med ro i maven. Når du kender dine behov og præferencer, så er det ingen sag at finde frem til den rette topmadras på nettet. Læs godt på produktbeskrivelsen og hav samtidig dine behov in mente, så kan det næsten ikke gå galt. Følger du forhandlernes anvisninger og beskrivelser, kan de guide dig lige så godt online, som i en fysisk butik. Online forhandlere af topmadrasser De fleste forhandlere som sælger senge, sælger også separate topmadrasser. Ofte har de også et bredt sortiment, så du er sikker på at kunne finde den helt rette topmadras til dine behov. Her så du nogle af de forhandlere, som sælger topmadrasser online. Møblér Sengefabrikken Drømmeland