Kappelagner

Senest opdateret d.

Vores sovemiljø er utrolig vigtig for vores søvn. Vi bruger nemlig en del tid i vores seng og en god søvn er essentiel for vores dagligdag. Din seng, din dyne og pude er selvfølgelig utrolig vigtige elementer i soveværelset, der alle er med til at skabe de gode rammer for din søvn. Derudover er dit lagen også et vigtigt element for at skabe de rette forudsætninger for din søvn. Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvilket lagen, du vælger. Læs med her på siden og bliv klogere på, hvorfor kappelagnet kunne være en mulighed for dig.

Hvad er et kappelagen?

Et kappelagen er et lagen, der har til formål at dække din madras og seng helt ned til gulvet. Det er dermed et lagen, der indrammer din seng og bidrager til indretningen. Et kappelagen er derfor mere end bare et lagen. Det er et lagen, der dækker for madrassen og sengens ben. Måske opbevarer du ting under sengen i fx kasser eller andet, kan det være rart med et kappelagen, der netop dækker disse. På den måde virker det ikke så rodet i soveværelset, og du får gemt dine ting væk på en elegant måde.

Fordele ved et kappelagen

Overvejer du at skaffe dig et kappelagen, så læs med her. Her får du nemlig nogle fordele ved at vælge et kappelagen.

Forny looket i soveværelset

Ved at vælge et kappelagen kan du skabe et nyt look i dit soveværelse. Det kan give en oplevelse af luksus, da det typisk er en lagentype, der bruges på hoteller. Kappelagnet kan dermed blive en del af din personlige indretning, der kan bidrage til et luksuriøst eller stilrent look.

Kappelagen som sengeskjuler

Er du ved at være træt af udseendet på din seng, kan du med fordel anskaffe et kappelagen. Kappelagnet kan nemlig skjule sengen, herunder både madras og ben. På den måde kan du både skjule sengen og dermed ændre på selve sengens look og udtryk. Du kan derfor udsætte køb af ny seng, hvis det kun er udseendet på sengen, du er utilfreds med.

Skjul opbevaring med kappelagen

Som nævnt tidligere er et kappelagen perfekt til dig, der opbevarer diverse ting under sengen og ikke ønsker, at det kan ses. Du kan netop udnytte den ekstra plads, der ofte er under sengen til at opbevare diverse ting. Det kan være en kasse med sengetøj, ekstra tøj, bøger osv. Det er dog ikke sikkert, at du ønsker, at andre kan se disse kasser og derfor kan et kappelagen være en god løsning. På den måde får du skjult, det du gemmer under sengen og samtidig får et fint look på din seng.

Hvordan vasker jeg mit kappelagen?

De fleste forhandlere anbefaler, at du vasker dit lagen og dit sengetøj før brug. Derfor kan du med fordel netop gøre dette. Læs altid på vaskeanvisningen, hvordan dit kappelagen skal vaskes. Vi ved at husstøvmider og bakterier dør ved en temperatur på 60 grader. Derfor kan langt de fleste lagner også vaskes ved denne temperatur. Tjek dog vaskeanvisningen for ikke at ødelægge lagnet. Derudover kan langt de fleste lagner også tørretumbles, hvilket kan være en stor fordel, da lufttørring kan være tidskrævende og kræver ofte lidt mere plads.

Et lille ekstra tip er at vaske dit kappelagen og sengetøj hver uge eller minimum hver 14. dag. På den måde sikrer du et friskt og sundt sovemiljø, der bidrager til en god søvn. Derudover kan du også lufte godt ud morgen og aften, for på den måde at sikre et dejligt indeklima, der også er en forudsætning for en god nattesøvn.