Er det tid til at få udskiftet din gamle dyne, så læs med her. Der findes nemlig mange forskellige typer af dyner, og det kan være svært at vide, hvilken der er bedst. Der findes både dyner med naturfyld som moskusdyner, edderdunsdyner, silkedyner osv. I denne guide vil vi dog forsøge at gøre dig klogere på, hvad en fiberdyne er, og hvorfor det måske er den, der skal være din næste dyne. Her på siden har vi samlet et udpluk af forskellige fiberdyner fra forskellige forhandlere for at give dig inspiration. Hvad er en fiberdyne? En fiberdyne består af fiberfyld og som oftest er det polyesterfibre. Denne type fyld læner sig op af dunens gode isoleringsevne. En fiberdyne er dog ofte tungere, da den indeholder mere fyld end en dundyne. Fiberdyner er dog en relativ billig investering i forhold til en dundyne. Den er dog både let at vedligeholde og utrolig holdbar, da fibrene ikke tager skade af at blive vasket og tørretumblet adskillige gange. For allergikere er fiberdyner et godt alternativ, da det er en allergivenlig dyne. Fiberdyner har ligesom dundyner den egenskab, at de kan transportere fugt og sved væk fra kroppen. De er dog ikke lige så gode til dette som dundyner, så det er vigtigt, at få luftet ud efter natten, så dynen bliver ventileret. Allergivenlig dyne Fiberdyner er allergivenlige, hvis du er allergisk over dun og fjer. Det er dog oftest husstøvmider folk er allergiske overfor, og her kan du både anvende en dundyne og fiberdyne. Det vigtigste er nemlig at din dyne kan vaskes ved minimum 60 grader, da husstøvmider dør ved denne temperatur. Det der gør, at fiberdyner oftest er mest anvendelige er, at de kan holde til at blive vasket ofte. Derudover tørre de hurtigere, hvilket kan være en fordel. Du kan med fordel tjekke, hvilke certifikater fiberdynen har. En NOMITE certificering indikerer nemlig, at fiberdynen er tætvævet, så husstøvmider har svært ved at trænge igennem. Certifikater Når du kigger efter dyner generelt, kan det være en god idé at tjekke, hvilke certifikater de har. Certifikaterne er din garanti for, at dynen lever op til de krav, der ligger i de forskellige certificeringer. Herunder ses to af de certifikater der oftest ses i forbindelse med fiberdyner. NomiteFiberdyner med NOMITE certificering garanterer, at dynen er så tætvævet, at det er svært for husstøvmider at trænge igennem vævet. OEKO-TEXFiberdyner med OEKO-TEX certificering garanterer, at dynen ikke på nogen måder indeholder skadelige stoffer eller kemikalier. Fordele ved fiberdyner Når du skal købe en ny dyne, er dynens egenskaber ret vigtige, når du skal finde den dyne, der passer bedst til dig. For at overskueliggøre, hvorfor du skal vælge en fiberdyne, har vi lavet en liste med punkter, der gør fiberdyner fordelagtig som dynevalg. Nemme at vaske og tørreFiberdyner er nemme at vaske og tørre. De kan ofte vaskes ved 60 grader, men det anbefales altid at kigge på vaskeanvisningen for at sikre en korrekt vask. Derudover tørrer de hurtigere og klumper ikke sammen på samme måde som en dundyne. Fiberdyner kan holde til at blive vasket mange gange uden, at de mister formen eller fiberfyldets egenskaber. De bliver derfor også tit brugt til børn, da børns dyner ofte har behov for lidt ekstra vaske. AllergivenligeFiberdyner har ofte NOMITE certifikatet, som garanterer et tætvævet stof, der er med til at gøre indtrængen af husstøvmider utrolig svært. Derfor anses fiberdyner ofte som et godt alternativ til personer med allergi. God isoleringsevneFiberdyner har en god evne til at holde på varmen, hvilket er en fordel, hvis du har tendens til at fryse om natten. Fiberdyner er dog ikke lige så åndbare som dundyner, så det kan være en god idé at lufte godt ud i soveværelset. Relativ billig dynetypeFiberdyner er som oftest billigere end dundyner. Når du er på udkig efter en ny dyne, er det dog ikke altid den bedste idé at finde den billigste. Det vigtigste er, at dynen opfylder dine behov, på den måde får du mest glæde af dynen. Fiberdyner er utrolig holdbare og lette at vedligeholde. Med en fiberdyne får du altså en billig dyne, der dog alligevel har en lang levetid så længe du behandler den godt. Fiberdyne perfekt til sommerhuset Er du sommerhusejer og på udkig efter nye dyner, så er fiberdyner helt klart en god løsning. Det er langt fra alle møbler og tekstiler, der er egnet til at være i sommerhuse, da sommerhuse ofte står tomme i perioder og derfor ikke altid er opvarmede. Fiberdyner er mere anvendelige i denne sammenhæng, da de bedre kan klare fugt og dermed ikke nedbrydes på samme måde som dundyner. Fiberdyner er ret slidstærke og kan derfor også klare at blive vasket en del. Det er især en fordel, hvis du lejer dit sommerhus ud og gerne vil vaske dynerne lidt oftere. Derudover er fiberdyner også hurtigere at tørre i tørretumbleren. Fiberdyner er altså på flere måder et oplagt valg til sommerhuset.