Kontinentalseng 200×200

Senest opdateret d.

Ønsker du en seng med lidt ekstra plads til at brede dig i, så er kontinentalsengen 200×200 måske noget for dig. Det er en dejlig stor, rummelig seng, som ofte også kaldes en king size. Med denne kontinentalseng får du masser af plads og en seng, der oser af komfort. En kontinentalseng vil give dig god komfort i løbet af natten, men den er også med til at danne ramme om indretningen i dit soveværelse.

Kontinentalsengen i størrelse 200×200 er til dig, der elsker at have ekstra plads. Til jer der sover med en partner, hvor ekstra plads giver bedre mulighed for at vende og dreje sig i løbet af natten. Det er også en sengestørrelse, der er særlig god til dig eller jer, der får besøg af børn i løbet af natten. Her på siden kan du blive klogere på kontinentalsengen og få et overblik over nogle af de kontinentalsenge, der findes på markedet i størrelse 200×200.

Opbygningen af kontinentalseng 200×200

Kontinentalsengens opbygning er med til at give dig den helt rette støtte og komfort, som du har brug for, for at opnå den mest optimale søvn. Kontinentalsengen er opbygget af følgende 3 lag:

  • Kontinentalbund
  • Springmadras
  • Topmadras

Kontinentalbunden

Kontinentalbunden er sengens fundament, og derfor en ret vigtig del af sengen. Ofte er denne en boxmadras indrammet i en træramme bestående af stærke lameller, der bidrager til en solid og holdbar seng. Bunden er betrukket med tekstil, hvilket typisk kan fås i flere farver. Du kan derfor med stor sandsynlighed finde en kontinetalseng 200×200, der passer til dine farve præferencer. Du vil derfor også kunne finde en seng, der passer ind i din indretning og stil i soveværelset. Sengen er ofte det største møbel i soveværelset og dermed også centrum for rummet. Det er derfor ikke dumt at finde en seng, der giver det helt rette udtryk til netop dit soveværelse.

Springmadras

Springmadrassen er kontinentalsengens primære komfortlag. Det er derfor den vigtigste del af sengen, når det kommer til støtte og komfort. For at få den mest optimale søvn, kræver det nemlig, at din krop får den støtte og komfort, den har brug for. Det er derfor også vigtigt at vælge den fasthed på madrassen, som passer til din krop. Der findes en guide, du kan følge for at vælge den rette fasthed, som tager udgangspunkt i din vægt.

Du kan selvfølgelig sagtens have en præference, der ikke stemmer overens med denne guide. Det vigtigste er bare, at din krop har det godt under og efter at have lagt mange timer i sengen. Skal du have en kontinentalseng i 200×200 og skal dele seng med din partner, kan du med fordel købe din seng et sted, hvor du kan vælge to fastheder på madrassen. På den måde sikres at både du og din partner de mest optimale forhold for en god søvn.

  • Med en vægt under 75 kg anbefales en springmadras med medium fasthed
  • Med en vægt mellem 75 kg og 95 kg anbefales en springmadras med fast fasthed
  • Med en vægt på +95 kg anbefales en springmadras med ekstra fast fasthed

Topmadras

Det sidste lag på kontinentalsengen 200×200 er topmadrassen. Springmadrassen er jo det primære komfortlag, men topmadrassen er den primære berøringsflade. Det er derfor vigtigt, at du vælger en topmadras, der understøtter dine præferencer. Hos nogle forhandlere kan du endda selv vælge, hvilket materiale din topmadras skal bestå af. Hvilken du vælger afhænger af din krop og dine præferencer.

Køb din kontinentalseng 200×200 online

Du tænker måske, at det er en udfordring at finde den rette seng online. Det behøver absolut ikke at være tilfældet. For det første er det sådan hos langt de fleste online forhandlere, at du kan komme i kontakt med dem både via telefonopkald, mail eller online chat. Det er derfor muligt at få den sparring og rådgivning, som du har brug for i forbindelse med køb af en ny seng.

Derudover er guiden, der skal hjælpe dig med at vælge den korrekte fasthed lavet ud fra din kropsvægt, hvilket ikke behøver et personligt fremmøde i en butik. Ofte vil du alligevel ikke kunne vurdere på få minutter, hvorvidt det er den korrekte fasthed. Det er derfor en fordel at afprøve sengen hjemme hos dig selv, så du kan afprøve den flere nætter i træk. Skulle du mod forventning opleve, at fastheden ikke var den rette for dig, kan du hos flere online forhandlere bytte madrassen til en ny inden for en given periode. Du kan derfor med fordel vælge at købe din nye kontinentalseng 200×200 hos en forhandler, der netop tilbyder dette.