Når du køber en ny boxmadras kan det være en fordel at tjekke op på, hvad der følger med i købet. Er der fx en topmadras med? og hvad med sengeben? Din boxmadras er nemlig ikke meget værd uden sengeben. Det er muligt at få ben til din boxmadras i flere forskellige former, materialer og højder. Du vil derfor kunne vælge de ben til din boxmadras, som passer til din stil og indretning. Her på siden har vi samlet et udpluk af nogle af de ben, du kan tilkøbe til din boxmadras. Hvilke ben kan jeg købe til min boxmadras? Der findes ikke nogle ben til boxmadras, der som sådan er bedre end andre, når det kommer til funktion. Det vigtigste er, at du vælger de ben, der passer til den stil du gerne vil indrette dig med i soveværelset. Der er nemlig stor forskel på udtrukket, når du enten vælger ben i egetræ eller ben i aluminium. Dine ben til boxmadras bør derfor vælges ud fra dit personlige ønske om stil og indretning. Der er også stor forskel på formen og designet på de enkelte sengeben. Der er både runde, ovale, firkantede osv. Disse design har alle nogle forskellige udtryk og alt efter, om du ønsker et tungt, rustikt eller klassisk udtryk kan du være opmærksom på formerne på ben til boxmadrassen. Det er også klart en fordel at tænke dit gulv ind, når du vælger ben til din boxmadras. Da sengebenene står på gulvet, kan det være rart at disse to passer sammen. Måske bliver egetræs ben for meget på et trægulv, hvis ikke det er samme slags træ osv. En løsning kan være at lægge et tæppe under sengen eller vælge nogle ben, der adskiller sig fra gulvet. Her på siden har vi samlet et udpluk af nogle af de ben, du kan tilkøbe til din boxmadras for at give dig lidt inspiration. Hvilken højde skal jeg købe benene til min boxmadras i? Hvilken højde dine ben til boxmadras skal være afhænger udelukkende af dine egne behov og ønsker. Sengeben fås ofte i flere forskellige højder, så det er muligt at vælge lige den højde, der passer til dig. Du kan også vælge højden på dine ben til boxmadrassen ud fra fx et ønske om, at sengen skal flugte med et natbord eller lignende. Det kan også være, at du godt kan lide fornemmelsen af at gå op i den seng frem for ned i sengen. Hvilken højde dine ben til boxmadrassen skal have kan også have et mere praktisk formål, hvis du fx ønsker at kunne opbevare kasser eller andet under sengen. I sådan et tilfælde vil det selvfølgelig være optimalt med nogle højere ben. Hvor mange ben skal jeg bruge til min boxmadras? Det der har betydning for, hvor mange ben din boxmadras skal have er størrelsen på madrassen. Har du en enkeltmandsseng på 80×200 eller 90×200 vil det være nok med 4 ben. En boxmadras på 120×200 eller 140×200 vil også kunne klare sig med 4 ben. Når du kommer op i størrelserne 160×200 eller 180×200 vil der ofte skulle bruges 8 ben til boxmadrassen. Ingen ønsker en seng, der hænger i midten, derfor er det nødvendigt med 8 ben. Du kan også få en helt anden type ben til boxmadras, som kaldes meder. En mede er et form for langt sengeben, der går fra den ene side til den anden. Når du anvender meder, skal du kun bruge 2 til de mindre sengestørrelser og 4 til de større sengestørrelser. En mede er også nem at montere og giver selvfølgelig et andet udtryk. Der er ikke den store funktionelle forskel på meder og sengeben. Du skal derfor vælge det, du synes passer bedst til din stil og den måde du ønsker at indrette dig på.